Mono-tube støddæmper (1-rørs teknik)
Monotube er "Kongen" blandt støddæmperne. Alle komponenter arbejder i samme rør, deraf navnet mono-tube.
1. Olien sættes under 25-35 Bar tryk af en Nitrogen gas i bunden af støddæmper-røret. Et flydestempel adskiller olie og gas, og trykket forhindrer opskumning i olien.
2. Mono-tube arbejdsstemplet er ca. dobbelt så stort som i en tilsvarende twintube støddæmper, og det giver optimal dæmpning med lave flowtryk i olien.
3. Mono-tube støddæmperen kan monteres i enhver position, f.eks. vandret (formelbiler, DTM) eller på hovedet "upside down" i McPherson fjederben.
Mono-tube er motorsportsteknik, udviklet af BILSTEIN; direkte overført til landevejen.




